Domkirken - Requiem
I domkirkens mørke rum angrer Gretchen sine synder. Hun plages af skyldfølelse og hjemsøges så stærkt af onde åndesyner så hun ikke kan få luft og falder i afmagt.
Under messen i domkirken overmandes Gretchen fuldstændig af skyldfølelse. Hun gav jo selv sin mor tre dråber af den giftige sovedrik, og pga. Gretchens løsagtighed kastede broderen Valentin sig ud i skæbnesvanger duel med Faust – og Fanden. Hun har i den grad svigtet sin familie, og hun har slet ikke kunnet leve op til sit eget dydsideal. Hun er blevet vildledt, besnakket og forført.
Da koret og orglet sætter i med requiem, et led i den almindelige katolske messe, føler hun det som en personlig anklage, dommedag nærmer sig, og hun er en synder, der vil blive straffet:
Kor:”Dies irae dies illa solvet saeculum in favilla
judex ergo cum sedebit, quidquid latet adparebit,
nil inultum remanebit"
-Vredens dag vil opløse verden i aske
når dommen falder, vil alt det skjulte dukke frem,
intet forbliver ustraffet
Gennem hele Requiem klinger en klokke, først en ganske lille en men undervejs antager den kolossale dimensioner og runger med dommedagsrøst indtil den igen forsvinder ud i ingenting.
Piet Hein rammer noget alment menneskeligt med sine digte.
Vi har fundet inspiration i hans beskrivelser af overgangen mellem vinter og vår, og det er blevet til tre nye satser for ligestemmigt kor.
Både ord og toner fortæller om lysets symbolske rejse gennem årstiderne og den tilsyneladende sårbarhed i de spæde første tegn på liv, som alligevel indeholder en vældig kraft.
”Det er lyset, se nu letter det til årets lange flugt som en fløjtelyd i himlen over huset”
- Piet Hein
Satserne er skrevet til vokalensemblet Cappella Clara.
Komponist: Katrine Schink
Arrangør: Anne Agerskov
Udgivelsen er kan bestilles ved henvendelse på:
anneagerskov@msn.com